---
title: "FAQ om fremtidens fjernvarme i Hornslet"
date: "2026-08-24"
created: "2026-08-24"
---

[Hjem](https://hornslet-fjernvarme.dk/)

                    [Nyheder](https://hornslet-fjernvarme.dk/nyheder)

                [FAQ om fremtidens fjernvarme i Hornslet](https://hornslet-fjernvarme.dk/nyheder/faq-om-fremtidens-fjernvarme-i-hornslet)

# FAQ om fremtidens fjernvarme i Hornslet

## Få svar på de vigtigste spørgsmål om fremtidens fjernvarme i Hornslet her

###

                                    Hvorfor skal Hornslet have ny leverandør af fjernvarme?

Hornslet Fjernvarme får lige nu leveret varmen fra Kredsløb i Aarhus, der igen får en betydelig del af varmen produceret på Studstrupværket, men aftalen med Studstrupværket, der er ejet af Ørsted udløber med udgangen af 2030. Kredsløb har besluttet ikke længere af ville bruge træpiller og lignende. Halvdelen af Kredsløbs varme kommer fra Studstrupværket. Efter 2030 vil Kredsløb etablere andre mere miljøvenlige løsninger til at supplere produktionen af varme via AffaldsVarme suppleret med halm. Det betyder, at Kredsløb uden Studstrupværket som leverandør ikke længere vil have kapacitet til fortsat at levere fjernvarme til Hornslet. Spørgsmålet er derfor, om Hornslet Fjernvarme selv skal overtage driften fra 2030, eller lade en ekstern leverandør som Kredsløb overtage driften med et lokalt udgangspunkt i Hornslet.

###

                                    Skal der bygges et nyt fjernvarmeanlæg i Hornslet?

Ja uanset om det bliver Hornslet Fjernvarme eller Kredsløb i Aarhus, der efter 2030 vil stå for driften, skal der bygges et nyt anlæg i Hornslet. Fra 2030 vil kraftværket i Studstrup ikke længere levere varme, og så er det nødvendigt at etablere andre anlæg. Flere løsningsmodeller har været vendt og bliver vurderet af bestyrelsen i samarbejde med eksterne konsulenter og delvist i samarbejde med Kredsløb.

###

                                    Hvad betyder det for prisen for min fjernvarme?

Leveringskvaliteten vil være og skal være 100 procent den samme som den nuværende, men prisen vil som udgangspunkt blive lidt billigere end den nuværende for forbrugerne. I dag køber vi varmen af Kredsløb i Aarhus, men vi har distributionsomkostningerne, og der er et højere varmetab ved at få varmen leveret fra Aarhus end ved at få varmen produceret lokalt i Hornslet. Distributionsomkostningerne vil derfor alt andet lige blive billigere, så den samlede pris for fjernvarmen burde falde en smule.

###

                                    Hvad er tidsplanen?

Der skal som udgangspunkt være etableret et nyt anlæg til levering af varme med udgangen af 2030. Bestyrelsen planlægger af indkalde til en ekstraordinær generalforsamling formentlig i januar 2027, hvor et endeligt forslag til fremtidens fjernvarme i Hornslet kan fremlægges.

###

                                    Har jeg indflydelse/hvem bestemmer?

Bestyrelsen kommer med en indstilling til, hvordan Hornslet Fjernvarme skal se ud fra 2030. Det forslag vil blive fremlagt på en ekstraordinær generalforsamling, hvor alle andelshavere har mulighed for at stemme. Beslutningen skal efterfølgende bekræftes på en ny generalforsamling. Der er også mulighed for løbende via Hornslet Fjernvarmes hjemmeside at stille spørgsmål til den igangværende proces.

###

                                    Hvordan skal et nyt fjernvarmeanlæg finansieres?

Hvis Kredsløb skal stå for driften efter 2030, vil firmaet skulle stå for finansieringen. Hvis man beslutter at fortsætte i lokalt regi vil der skule optages lån via blandt andet kommunekredit. Der er taget højde for renteudgifterne i forhold til ovenstående forventning om, at prisen for den enkelte forbruger vil falde en smule.

###

                                    Hvor skal der bygges et nyt fjernvarmeanlæg?

Hornslet Fjernvarme har en grund på Hornbjergvej, hvor der kan bygges en elektrificeret varmepumpe, der kan opfylde de krav til leveringssikkerhed og kvalitet som er nødvendige, ligesom der skal tages hensyn til byens udvikling med behov for at kunne levere varme til endnu flere andelshavere end i dag.
